Procedure & priser
At blive værtsfamilie eller au pair er en stor beslutning, og det kræver en god forståelse af processen og de gældende regler. Vi arbejder med en struktureret og gennemtestet proces, som sikrer, at både familier og au pairs er godt forberedte, inden et match etableres. Vi guider jer gennem hele forløbet – fra første kontakt og ansøgning til godkendelse og ophold.
Vi er medlem af International Au Pair Association (IAPA) og arbejder efter internationale standarder for kvalitet og sikkerhed.
En af vores au pairs blev kåret til “Au Pair of the Year” ved WETM-IAC konferencen i Sofia, Bulgarien– et resultat af den grundige screening og forberedelse, vi arbejder med.
Videoen giver et indblik i, hvad det vil sige at være au pair gennem Aupairagent.

Se hvorfor Jemimah blev udvalgt – og hør om hendes oplevelse her:
Sådan foregår processen
- Ansøgning og indledende vurdering
- Når I kontakter os, beder vi jer udfylde ansøgningsskemaet. Det giver os et klart billede af jeres familie, behov og forventninger.
Vi vurderer herefter, om I opfylder gældende regler og kan gå videre i processen.
2. Opstart og præsentation af kandidater
Når vi har gennemgået jeres ansøgning og vurderet mulighederne for et match, kontakter vi jer med information om det videre forløb.
Når I ønsker at gå videre, fremsender vi faktura på opstartsgebyret. Efter betaling begynder vi den aktive søgning og præsenterer løbende relevante kandidater, som I kan kontakte og interviewe.
3. Match og ansøgning
Når familien og au pairen har valgt hinanden, går vi videre med ansøgningsprocessen.
Vi hjælper med kontrakter, fuldmagter og øvrige dokumenter, gennemgår oplysningerne og sørger for, at ansøgningen bliver korrekt udfyldt og indsendt til myndighederne.
Vi vejleder både familien og au pairen om de næste trin i processen.
4. Godkendelse og forberedelse
Sagsbehandlingstiden hos de danske myndigheder er op til 3 måneder og kan ikke påvirkes af hverken bureau, familie eller au pair.
Vi anbefaler, at I holder løbende kontakt med jeres kommende au pair i denne periode, så I opbygger en god relation inden ankomst.
Når opholdstilladelsen er godkendt, vejleder vi au pairen om de næste trin, herunder eventuelle dokument- og afrejsekrav samt de praktiske forberedelser til opholdet i Danmark.
5. Ankomst og ophold
Når opholdstilladelsen er godkendt, og eventuelle afrejsekrav er opfyldt, kan au pairen rejse til Danmark.
Inden ankomsten tilbyder vi onboarding og praktisk vejledning til både værtsfamilien og au pairen. Efter ankomst tilbyder vi desuden et online velkomstmøde, hvor vi kan gennemgå forventninger, praktiske forhold og eventuelle spørgsmål.
Vi står også til rådighed med rådgivning under opholdet, hvis der opstår spørgsmål eller behov for støtte.
Det er vigtigt at være opmærksom på
-
En au pair kan opholde sig i Danmark i op til 24 måneder.
-
Værtsfamilien betaler et engangsbeløb til danskundervisning (20.900 kr. i 2026) ved au pairens første opholdstilladelse.
-
Au pair-ordningen bygger på kulturel udveksling og er ikke et almindeligt ansættelsesforhold.
-
En au pair må hjælpe familien med lettere huslige opgaver i 18–30 timer om ugen, fordelt på 3–5 timer om dagen.
-
Der gælder faste regler for lommepenge, fridage og fritid.
Læs mere om regler og krav her
Priser og muligheder
(alle priser er inkl. moms)
Når I ønsker at finde en au pair, tilbyder vi to løsninger afhængigt af jeres behov.
1. Fuld service – vi håndterer hele processen
Pris: 6.500 DKK
- 3.500 DKK ved opstart
- 3.000 DKK ved match og igangsætning af ansøgning
Opstartsgebyret betales, inden den aktive kandidatsøgning eller ansøgningsbehandling påbegyndes.
(Derudover kommer udgifter til sagsbehandling, forsikring og evt. flybillet)
Vi hjælper jer gennem hele au pair-processen – uanset om I ønsker hjælp til at finde den rette kandidat, eller I allerede har fundet jeres au pair. Fra screening og ansøgning til godkendelse, forberedelse og ankomst.
Dette inkluderer:
- Løbende præsentation af relevante og screenede kandidater
- Screening, interviewvurdering, referencekontrol og dokumentation – udført af Aupairagent eller vores samarbejdsbureauer.
- Vejledning og håndtering af ansøgningsprocessen
- Fuldmagt til at agere på jeres og au pairens vegne ved behov
- Introduktions- og pre-departure kurser via Aupairagent Academy
- Adgang til håndbog og materiale med regler og gode råd
- Onboarding og vejledning inden ankomst samt mulighed for online velkomstmøde efter ankomst.
- Adgang til netværk og support under opholdet
2. Kandidatformidling – 3.500 kr.
Ønsker I udelukkende hjælp til at finde en au pair, tilbyder vi også kandidatformidling uden efterfølgende ansøgningsservice.
Vi præsenterer relevante, screenede kandidater, mens I selv står for kontrakter, ansøgning, dokumenter og kontakt til myndighederne.
Gebyr betales ved opstart.
Tillægsydelse – screening af egen kandidat
Har I selv fundet en au pair fra et land uden for EU, tilbyder vi screening og vurdering af kandidatens profil og egnethed til au pair-ordningen.
Pris: 500 DKK inkl. moms.
Øvrige muligheder og priser
EU au pair (familier)
Vi hjælper med at finde relevante EU-kandidater gennem vores egen kandidatpulje og europæiske samarbejdsbureauer.
Vi tilbyder vejledning om kontrakt, praktiske forhold og processen samt support under opholdet.
Pris: 4.500 DKK
-
2.500 DKK ved opstart
-
2.000 DKK ved kontraktindgåelse
Familieskift – au pair allerede i Danmark
Har I fundet en au pair, som allerede opholder sig i Danmark og ønsker at skifte værtsfamilie, kan vi hjælpe med den nye ansøgningsproces.
Vi gennemgår au pairens nuværende situation og dokumentation, vejleder om de nødvendige aftaler og myndighedskrav samt udarbejder og indsender ansøgningen.
Pris: 4.500 DKK
Betales ved opstart.
Forlængelse af eksisterende au pair-ophold
Ønsker I at forlænge opholdet med jeres nuværende au pair, hjælper vi med den nye onlineansøgning.
Vi gennemgår de eksisterende oplysninger, opdaterer dokumentationen, udfylder og indsender ansøgningen samt vejleder om den videre proces.
Pris: 3.000 DKK
Betales ved opstart.
Rådgivning og assistance
Har I brug for hjælp til en igangværende ansøgning eller specifikke spørgsmål, tilbyder vi rådgivning på timebasis.
Pris: 750 DKK pr. time