Au Pair Abroad

Au pair i udlandet

Tag ud i verden som au pair! Hvordan bliver man au pair i udlandet? Vi kan guide dig til flere forskellige destinationer i udlandet som au pair. Uanset om du drømmer om Frankrig, Italien, Spanien eller ønsker at udforske fjernere steder som Australien, USA eller andre destinationer, er valget dit.

DU BESTEMMER- DIN BESLUTNING

Uanset hvor i udlandet du ønsker at blive au pair, er vi her for at hjælpe dig med at realisere dine au pair-drømme, og vi støtter dig hele vejen. Vi har et tæt samarbejde med en række fantastiske kollegaer globalt, der arbejder SAMMEN med os for at finde den perfekte udenlandske familie i præcis det land, du ønsker.

I Australien og Canada har du også mulighed for at være Demi-pair. Som Demi-pair er du familiens ekstra hjælp under travle perioder, såsom morgenmad, aftensmad og sengetid. Samtidig får du mulighed for at studere på fuld tid, og hjælper familien i 15 timer om ugen. Du bor hos familien, som en integreret del af den kulturelle udveksling.

 

Victoria: Au pair i Australien,

"Jeg har det fantastisk her i Australien som au pair. Jeg har oplevet alt fra kunstudstillinger, et af de smukkeste biblioteker, jeg nogensinde har set, til en australsk fodboldkamp og The Outback, hvor jeg har set kænguruer, lært hvordan man høster bomuld – og meget mere. Ud over alle disse oplevelser, har jeg fået venner for livet, og været en del af den mest fantastiske værtsfamilie. Denne rejse har indtil videre været helt uforglemmelig, så jeg kan klart anbefale at rejse ud i verden som au pair."

IMG 8517[69]

Nogle af de destinationer i udlandet, som vi tilbyder er;

USA, Canada, Kina, Australien, Italien, Spanien, Frankrig, Irland, Luxembourg og Schweiz.

Hvis du drømmer om en anden destination, er du altid velkommen til at kontakte os for at udforske muligheden for at opfylde din au pair-drøm der. Vi søger aktivt nye samarbejdspartnere i hele verden.

At være au pair er en kulturel udveksling, og du bor hos en lokal værtsfamilie i en forud aftalt periode, og indgår ”på lige fod" med resten af familien. 

Som au pair hjælper du med at passe børn, og udfører huslige pligter. Du modtager lommepenge, samt fri kost og logi. Samtidig har du på fridage og i ferier mulighed for at udforske andre dele af landet, end den du bor i.

Det er en unik mulighed for både at forbedre dine sprogkundskaber, få venskaber og oplevelser for livet, samt udvide din horisont. Du lærer at stå på egne ben, og tager en masse berigende oplevelser med hjem i rygsækken.

Når du rejser ud som au pair med Aupairagent kan du være sikker på, at vi har dit velbefindende og dine interesser for øje. Vi forbereder dig omhyggeligt til dit au pair-ophold, og du kan altid kontakte os med spørgsmål eller lignende. Samarbejdet med andre globale au pair-bureauer, er din garanti for at ende i en god værtsfamilie med ordnede forhold.

Prisen for at ansøge som au pair i udlandet varierer afhængigt af din ønskede destination. 

Au pair i EU

Når du gerne vil være au pair i Europa, skal vi bruge følgende dokumenter fra dig:

  1. Ansøgning (udfyldes på kontaktsiden)
  2. ”Dear Family” brev på engelsk, hvor du fortæller om dig selv og understøtter med billeder (og gerne med børn) så familierne får en fin introduktion af, hvem du er og kan identificere sig med dig ud fra billederne. Brug gerne Power Point eller andet

  3. Referencer fra tidligere jobs (oversat til engelsk) Gerne job som babysitter, hjælpetræner eller lign. I den lokale sportsforening eller lign.

  4. Helbredsoplysninger (lægeerklæring fra din læge)

  5. Ren straffeattest (borger.dk) på engelsk

Du kan ansøge her

Når du ansøger er der et ansøgningsgebyr på 2.000,- DKK ved start / 2.000,- DKK ved match og kontraktunderskrift.

Au pair udenfor EU (undtagen USA & Australien)

De fleste familier ønsker typisk en au pair for et helt skoleåret. Hvis du er interesseret i et 9-12 måneders ophold som au pair i udlandet, så kontakt os i dag for at få mere information.

Det er afgørende, at du reflekterer over, hvad det indebærer at blive aupair. Kan du tage væk din familie og venner i en længere periode? Er du i stand til at integrere dig i en familie med en anden kultur?

Derudover kræver processen udfyldning af mange dokumenter, og det kræver seriøsitet og engagement. Hvis du ikke er villig til at investere den nødvendige tid og energi, skal du genoverveje din beslutning. Når vi modtager din ansøgning, sender vi en faktura for ansøgningsgebyret for at sætte processen i gang. Vi vejleder dig hele vejen, hjælper dig med at finde det bedste match og støtter dig under hele din rejse. 

2.500*,- DKK ved ansøgningsstart / 3.500,- DKK ved match og kontraktunderskrift

*Australien kan have et ekstra gebyr, afhængigt af det bureau, du bliver placeret hos.

Når du har udfyldt ansøgningen, bedes du efterfølgende sende os følgende dokumenter:

1. Et "Dear Family" brev, hvor du præsenterer dig selv for en potentiel værtsfamilie, gerne med vedlagte billeder.

2. Referencer fra din arbejdsgiver eller anden relevant erfaring med børn eller unge mennesker, oversat til engelsk.

3. Ren straffeattest på engelsk (kan rekvireres på Borger.dk)

4. En helbredsattest (skabelon vil blive sendt til dig via e-mail fra bureauet)

Du kan ansøge her

BEMÆRK!! ENGELAND/UK ER I ØJEBLIKKET LUKKET PÅ GRUND AF BREXIT. Vi forventer at åbne op for ansøgninger igen så snart en løsning er fundet.

 

Flybillet og forsikring skal du oftest selv stå for. Men vi anbefaler au pair forsikring på dette link, da den dækker i hele verden og (modsat mange rejseforsikringer) tager højde for at du er au pair.

 

Vi tilbyder altid et telefonopkald eller onlinemøde hvor vi vejleder om processen inden vi sætter igang, hvis du har behov for det. Vi ønsker at skabe en tryg proces hele vejen, og sikre at du er i gode hænder, lige fra du starter din ansøgning til du kommer hjem igen.

Au pair i USA

Vær opmærksom på, at et aupair ophold i USA er min. 12 måneder (og kan forlænges med yderligere et år)

2.500,- DKK ved ansøgningsstart / 3.500,- DKK efter Ambassadebesøg/ Visum

Ekstra omk.: Visa & SEVIS fee.

Se mere om kravene her:

  1. Au pairs skal have min. 6 måneders eller 300-500 timers erfaring i at passe børn over 2 år, for at kvalificere sig til programmet. Erfaringen kan være babysitting, arbejde på en skole, børnehave, tidligere au pair erfaring eller lign. Alle erfaringer skal dokumenteres ved ansøgning ved 2 Childcare referencer (ikke familiemedlem). 
  2. Character reference fra en som kender dig godt, og kan fortælle hvordan du er som person (ikke familiemedlem).
  3. Gode engelsk kundskaber (min. B1 niveau)
  4. Kørekort til personbil
  5. Afsluttet gymnasial uddannelse 
  6. Du skal kunne være aupair i USA for en periode på minimum 12 måneder. 

Referencerne skal indeholde en liste med alder, antal børn du har passet samt år/ dato og hvilke specifikke opgaver du har haft.

Hvad betaler værtsfamilien:

Værtsfamilien i USA følgende:

  • Flybillet (til New York - USA) -første destination i 3 dage, på Introduktions kursus / oplæring sammen med andre au pairs. Herefter videre med indenrigsfly til familien
  • Forsikring (USA)
  • Lommepenge (satsen varierer alt efter destination og program)
  • Kost og logi

Kontakt os for nærmere info om din erfaring og timeantal . Så skal vi guide dig i ansøgningen om at blive au pair i USA.

Du kan ansøge her

 

Vi tilbyder altid et telefonopkald eller onlinemøde hvor vi vejleder om processen inden vi sætter igang, hvis du har behov for det. Vi ønsker at skabe en tryg proces hele vejen, og sikre at du er i gode hænder, lige fra du starter din ansøgning til du kommer hjem igen.

Au pair i Australien

Kunne du tænke dig at blive au pair hos en familie "Down Under" og opleve Australien, den fantastiske natur og dyreliv. Surfe og solbade på stranden i din fritid, og "hike" med vennerne i på de lokale trails, mens kænguruer. og wombats pusler i krattet, så er Australien lige noget for dig. Du bliver en del af en familie, og oplever derfor den mest autentiske måde, som man kan opleve et land på; kulturen og deres levestil. Du hjælper familien i hverdagen med børnepasning, og skal være indstillet på at hjælpe med lettere husholdningsopgaver 30-35 timer pr. uge.

Se mere om kravene her:

  1. Au pairs skal have min. 200 timers erfaring i at passe børn, for at kvalificere sig til programmet. Erfaringen kan være babysitting, træner i en sportsforening, arbejde på en skole, børnehave, tidligere au pair erfaring eller lign. Alle erfaringer skal dokumenteres ved ansøgning. 
  2. 2 Childcare referencer (ikke familiemedlem). 
  3. Character reference fra en som kender dig godt, og kan fortælle hvordan du er som person (ikke familiemedlem).
  4. Gode engelsk kundskaber (min. B1 niveau)
  5. Ren straffeattest
  6. Afsluttet gymnasial uddannelse

Et au pair ophold i Australien er 3-12 måneder (og kan forlænges med yderligere 1- 2 år). Du har også mulighed efter du har været au pair for at blive flyttet over på vores Working holiday program, hvis du ønsker det. Så finder vi et job til dig. Det kunne være på et hotel eller restaurant, som frugtplukker, eller hvis du kunne tænke dig at arbejde på en farm. Mulighederne er mange, men vi vejleder og støtter dig hele vejen.

2.500,- DKK ved ansøgningsstart / 3.500,- DKK når visum er godkendt (+ gebyr til australsk bureau)

 

Flybillet og forsikring skal du selv stå for. Men vi anbefaler au pair forsikring på dette link, da den dækker i hele verden og (modsat mange rejseforsikringer) tager højde for at du er au pair. 

 

Du kan ansøge online her

 

-Har du ikke 200 timers børnepasningserfaring, så tøv ikke med at tage fat i os alligevel. Hvis du gerne vil afsted, så har vi alternativer til dig, som gerne vil være au pair i Australien, men som har færre timers erfaring.

Kontakt os her

 

Vi tilbyder altid et telefonopkald eller onlinemøde hvor vi vejleder om processen inden vi sætter igang, hvis du har behov for det. Vi ønsker at skabe en tryg proces hele vejen, og sikre at du er i gode hænder, lige fra du starter din ansøgning til du kommer hjem igen.

DC7A314E 466F 4005 8990 EBD01553AB2B 2

Freja: Au pair i San Diego, USA

"Vejret er helt fantastisk det meste af tiden her i Californien, og det bliver nydt i fulde drag. San Diego ligger gennemsnitlig på 250 dages solskin om året, det kan man jo ikke andet end at blive glad i låget af. Selvom solen ikke skinner, er det stadigvæk varmt, så der er masser af tid til udendørs aktiviteter. En af de aktiviteter jeg specielt er blevet helt vild med, er hiking. Der er simpelthen så mange helt fantastiske muligheder omkring San Diego og i Californien. Det har ført til en tur til Death Valley, Potato Chip Rock, Torrey Pines og en masse andre hike trails rundt omkring Californien og på Hawaii. Jeg mødes med andre au pairs én gang om måneden. Det er utrolig rart, at møde mennesker, som er i samme situation som jeg, og det fører til så mange nye bekendtskaber. 
Det er så skønt at være en del af en værtsfamilie, som tager dig under armen og introducerer dig til alle de amerikanske traditioner, og du får lov at dele danske traditioner med dem. Som au pair i USA, får man får det bedste fra begge lande. Man får så mange nye minder og oplevelser, man normalt ikke ville få hjemme i Danmark."
PHOTO 2025 03 28 21 20 35

Rikke: Au pair i Rocky Mountains, Canada

"Jeg fik en spændende oplevelse i Canada som au pair. Jeg oplevet en storslået natur, og var en del af en skøn værtsfamilie. Når jeg havde brug for at vende nogle ting med Karina fra aupairagent.dk, var hun altid til rådighed, og det var rart at få den opbakning, da jeg var langt væk. Jeg fik en god veninde og har i dén grad forbedret mit engelske sprog. Det var bestemt en kulturel oplevelse, at være  au pair i Canada, og var et meget anderledes land end Danmark. At opleve jul i udlandet, Halloween og andre højtider og mærkedage har været sjovt. Canada har en storslået natur, og jeg boede i Rocky Mountains, og fik både roet i kajak og higet. Jeg har fået en oplevelse for livet".

Rikke Canada Bjerge Natur Kopi
Ikonbilledeudenlogo
Udviklet af attityde.dk