Reglen om naturligt livsforløb
Reglen om at en au pair skal have et naturligt livsforløb er en af flere, som en au pair ansøger udenfor EU skal leve op til for at blive godkendt som au pair i Danmark. Hvad betyder mon et naturligt livsforløb? Det er der mange som ikke forstår. Og den er også en svær én, for den er sådan set ikke defineret yderligere end det. Men er den så bøjelig? Eller hvem definerer hvad et naturligt livsforløb er? Ja, det er jo sådan set den enkelte sagsbehandler hos Siri. Og det er sådan set ikke dem og deres arbejde jeg anfægter. Det er reglen som jeg anfægter.
Jeg har haft mit au pair bureau i over syv år, så jeg syntes efterhånden, at jeg har kunnet pejle mig ind på, hvornår SIRI mener, at der er tale om et naturligt livsforløb. Derfor har jeg igennem årenes løb måtte sige nej tak til en del ansøgere. Og det gør det ondt i maven at sige nej til en kandidat, simpelthen fordi hun er for veluddannet eller har for meget joberfaring. Og jeg fornemmer en stramning på området. Derfor dette blogindlæg.
Hvad handler det så om? Lad mig komme med et eksempel. En au pair ansøger på 25 år, har færdiggjort en Bachelor of Science in Business Management In Major in Operations. Det betyder at hun har taget en College Degree indenfor Sociale studier, samfundsfag og kulturstudier blandt andet. Efter endt uddannelse har hun haft to forskellige jobs i ialt i 22 måneder (altså under 2 år) i to forskellige virksomheder. Det ene job har været at udstede checks som Cashier, og det andet job som bogholder. SIRI konkluder, at hun er revisor, til trods for at intet i hendes Bachelor Degree relaterer til en decideret revisor uddannelse. Desuden konkluderer de, at hun (-trods hendes 40- 50 timers arbejdsuge til en løn på ca. 1500 DKR om måneden) er så etableret i sit hjemland, at det ikke kan anses for et naturligt livsforløb, at hun gerne vil være au pair i Danmark, til trods for at hun lever op til alle andre regler. Kunne det tænkes at hun trængte til et afbræk og noget eventyr?? Hendes Diplom har faktisk nærmere relation til at være au pair og kultur og sociale studier, hvilket hun relaterer til i sin argumentation for ansøgningen. Et andet eksempel, er en afvisning af en au pair ansøger, som havde en Diplom i markedsføring, og havde arbejde 2 år og 7 måneder på McDonalds. Hun var blevet forfremmet til Shift Manager. Hun blev afvist, da jobtitlen blev betegnet som en karriere. Nu har jeg sat mig ind i hvad en Shift Manager på McDonalds laver, da min datter arbejder i kæden. En Shift Manager holder styr på og har overblikket over personalet på en vagt. Selv står vedkommende selv og primært pakker ordrene og sikrer at alt går glat. Over denne Shift Manager findes en afdelingsleder, Restaurantchef samt en Supervisor. Så der er en del ledere højere oppe i hierakiet.… Jeg undrer mig over, om hun mon var blevet godkendt, hvis hun ikke havde haft en manager titel, og havde stået ved kassen og taget imod ordrer. Men her var der altså ikke tale om, at hun havde en Diplom indenfor Restaurant and Hotel management og aktivt havde valgt en relation til denne karriere vej.
Så det man faktisk siger er, at selvom du efter at have studeret i mange år, og måske har haft samme job i flere år, har en drøm om at rejse ud og opleve Europa som au pair for en familie, (-som jo er en glimrende måde for en person med en baggrund, hvor en sådan mulighed måske ikke lige er så økonomisk mulig, som den er for vores danske unge mennesker) så afvises man faktisk i Danmark.
Ingen andre lande end Danmark har denne regel. Man kan leve op til samtlige andre regler på området, det forholder Siri sig ikke til i ansøgningen såfremt man afvises pga. reglen om naturligt livsforløb.
Er holdningen, da denne regel blev vedtaget, at veluddannede kvinder, som ønsker at opleve Danmark som au pair er for kloge? For pligtopfyldende, hvis de har været i stand til at holde på et job i rundt regnet to år? Er det under en veluddannet persons værdighed at være au pair i Danmark? Jeg mener, at det skal være op til den enkelte au pair kandidat at vurdere, hvad hun ønsker at bruge sin fremtid på og hvor. Skal vi som land sortere dem fra, i stedet for at give dem yderligere mulighed for at udvikle sig, eller videreuddanne sig? Er det ikke lidt diskriminerende at sortere en au pair ansøger eksempelvis i midten af 20´erne fra, som ønsker at komme ud og se verden inden hun stifter familie og livet bliver alt for seriøst, blot på baggrund af hendes uddannelse og joberfaring?
Og hvad er det i grunden for nogle signaler vi sender til omverdenen, at man ikke må være veluddannet eller have en karriere, hvis man skal være au pair i Danmark? Har vi ikke netop som samfund i denne tid stor fokus på flere kvinder i bestyrelser, kvinder skal også i lederjobs og søge ind på de højere uddannelser og eller videreuddanne sig. Så er det da et dobbeltmoralsk signal at sende, at vi ikke ønsker au pairs ind med samme kvaliteter.
Og hvilke kandidater ender vi så med at få? Vi ender jo dybest set med at få dem, som ikke har for høje uddannelser, og som har haft små jobs hist og pist, som ikke kan defineres som en karriere. Samtidig så tilbyder vi dem en TO ÅRIG kontrakt som au pair. Dvs. at vi faktisk kræver at de skal underskrive en kontrakt på noget, som vi nærmest ikke tillader de har hjemmefra. Men kommer vi så ikke til at stå med kandidater, som måske ikke er de mest pligtopfyldende? (Og nu generaliserer jeg så lidt for der er jo masser af succeshistorier og heldigvis flest af dem). Men når de kommer herop, kan det være problematisk for dem at forpligte sig. Så kan de jo bare hurtigt skifte familie (og der er jo masser som gerne vil have dem som gerne vil slippe for at betale det høje danskundervisningsgebyr). Så står den første familie med håret i postkassen og en kæmpe sum penge der er forsvundet ud i det blå.
For nylig havde jeg et online møde med en kollega fra et andet udenlandsk bureau. Hun havde hørt at der var nogle i Danmark, som brokkede sig over nogle au pairs blev i Danmark og giftede sig med en dansker. Hvis man nu fjernede reglen om naturligt livsforløb, og tillod den enkelte retten til at vælge, om de vil være au pair eller ej, ja så kunne det jo netop være at en veluddannet afrikansk eller asiatisk pige ikke havde behov for at gifte sig med en dansk mand. Hendes ambitioner og drøm om fremtiden lå måske et helt andet sted. Måske var hendes ambition noget helt andet. Og hvis hun så fandt en dansk mand alligevel, skulle vi så ikke omfavne, at vi fik en veluddannet pige til Danmark, som kunne bidrage til det danske samfund med sin uddannelse og viden?
For lad os være ærlige, ja mange au pairs kommer for at opleve, og for den kulturelle udveksling, men pengene gør også en forskel. Men skal vi ikke være stolte af, at vi kan bidrage til at en familie et andet sted i verden får bedre levevilkår, bedre uddannelse -som de ofte betaler for sine søskende, og kan spare penge sammen til at skabe en bedre fremtid for sig selv. Købe et hus, videreuddanne sig eller noget tredje. Er der noget i vejen med det?
Jeg hører fra mange af mine familier, at det giver meget større mening for dem at hjælpe en au pair og hendes familie, end at bidrage til den ulandsbistand via skatten som vi sjældent hører hvad bruges til og hvor. Mange vælger derfor også at få en søster herop som næste au pair. Dét giver mening for dem.
Har grænserne for en godkendelse rykket sig? Og hvor går grænsen nu for hvad en karriere er, og hvordan er definitionen på at være for veluddannet til at få en kulturel au pair oplevelse?. Og hvad betyder det? Hvordan ser tallene ud i Sverige og Norge og hvad er deres erfaringer ifht. At have veluddannede au pairs, som ikke ville slippe igennem nøglehullet her i Danmark? Det kunne være interessant at vide noget mere om.
Jeg synes reglen bør fjernes, og at vi som samfund skal favne alle kandidater uanset baggrund. Vi skal ikke gøre os ”til dommer” over deres uddannelse, joberfaring, eller hvor etablerede de er i deres hjemland. Hvad hvis vi bød de danske au pairs som jeg hvert år sender ud i verden de samme regler og sagde det samme til dem? Du er for veluddannet. Du har for meget joberfaring. Nogle gange skal vi se ud over egen næsetip og tænke over hvad vi egentlig byder andre. Hvad det egentlig er vi siger? Lad os droppe formynderiet og se lidt på erfaringerne hos vores skandinaviske naboer og lære af hinanden. At rejse ude som au pair er stadig grundlæggende en super god måde for unge mennesker at opleve en anden kultur på, og samtid få et moden afbræk på et givent tidspunkt i sit liv. Den mulighed skal vi fortsat både tilbyde og benytte. Det giver gode oplevelser for både familier og au pairs over hele verden. En gang imellem må vi bare lige stoppe op og spørge om der er nogle ting der skal justeres til, ryste posen og tilpasse ordningen så den passer til vores tid, samfund og skaber positive oplevelser.
Gå tilbage