IMG 1295

Har du set Reservatet?

03. Juni.2025

-Det er et spørgsmål, som jeg har fået en del gange de sidste par uger….

Jeg må indrømme, at det har jeg ikke. Dels fordi jeg ikke har haft tid, men også fordi jeg har synes, at det har været mere interessant at høre de mennesker der har spurgt mig, om deres mening om serien. Jeg læser også nyheder, og kronikker og holder mig generelt opdateret i medierne. Værdier, klassekamp, ligestilling, au pair ordning, regler og rettigheder. Retorikken er den samme som altid, fordommene er de samme. Misforståelser og pegen fingre… Same same…

På den måde er alt som det plejer. Dét der er vigtigt for os som bureau, det er vores konstante fokus på, at 95% af alle vores placeringer er positive. Vores familier der kommer igen, og fortæller om de skønneste au pairs de har haft. Au pairs som de har skabt venskaber for livet med, og som de stadig har kontakt til. Au pairs som skriver til os, og takker os for en kulturel oplevelse i Danmark, som for altid har indprentet og skabt værdi på alle måder i deres fremtid. Au pairs som sender beskeder privat til mig, og ønsker mig ”Happy Mothers Day” og takker mig for støtte op opbakning. Dét betyder noget, og det er det der får mig og mine fantastiske kollegaer til at fortsætte. Fokus på det positive.

Det er et faktum, at der desværre er brodne kar alle steder. Det er der indenfor integration og selv indenfor den politiske verden. Det er altid desværre en historie i sig selv. Janteloven, har vi igen stiftet bekendtskab med, også i konklusionen på tv- serien. Som iværksætter, kender jeg alt for godt til den investering man gør i sin forretning, og tager det sure med det søde. Ikke mindst det sindssyge antal timer man lægger i sin business. Der er noget over at have ”fod under eget bord”, og ikke være afhængig af ”det offentlige Danmark”. At skabe sit eget liv, og selv sætte dagsordenen. Selvom jeg ikke selv bliver millionær af min forretning, så har jeg stor respekt for dem der gør. Jeg kunne aldrig se ned på mennesker som tjener penge på deres forretning, og ”hamre nogen i hovedet” som selv har sparet sammen til en stor villa og en lækker bil. Det er da bare skidegodt gået. Sejt!

Den retorik vi har i Danmark, den græmmes jeg ofte ved. Jeg har ret til og jeg har krav på! Herligt, for dem, det bruger deres tid på dét og synes det er livet værd. Det er ikke dem, jeg bruger tid på. Hos Aupairagent.dk bruger vi vores tid på at hjælpe både familier og au pairs. Vi får ansøgninger fra hele verden, fra unge som gerne vil ud og rejse og samtidig hjælpe en familie. Dem matcher vi med familier, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og har brug for hjælp til både børnepasning og husholdningsopgaver. Den ordning har som udgangspunkt i sin eksisterende form hjulpet mange familier og unge mennesker siden 1970´erne. Jeg har selv været au pair og selv haft au pairs tidligere. Min opgaver var de samme dengang som de var i dag. Det var jeg ikke for fin til at udføre, og jeg brokkede mig aldrig. Jeg tog det som en oplevelse, og fik en indblik i en kultur som jeg i mange år havde drømt om at være en del af. Selvom det er 30 år siden, så har jeg stadig kontakt til min værtsfamilie, og faktisk også til de au pairs jeg selv havde. Jeg har hverken set mig selv som en domestic helper eller følt at mine au pairs var det. Jeg tror slet ikke jeg forstår behovet for at ”proppe alting i en kasse” med et stort fedt klistermærke på, som jeg desværre oplever der er mere og mere behov for i Danmark. Ned i kassen med det, herefter en masse negative kommentarer og holdninger.

Mange af vores familier er enlige forsørgere. Nogle har mistet deres ægtefælle til alvorlig sygdom eller ulykke. Andre er selvvalgt enlige. For dem er det ikke en luksus at have en au pair. Det er nødvendigt for at de kan få hverdagen til at hænge sammen. I særdeleshed, hvis man ikke lige har bedsteforældre i nærheden. Uanset om man er rig eller fattig, kører i e Fiat eller en Porsche, bor i en lejlighed eller et stort hus, I ”Reservatet” eller i Tønder, så kan behovet for både hjælp i hverdagen og muligheden for at invitere en au pair ind i familien være helt den samme. Her kan man sagtens tale om karriere og ligestilling. ”Hvis ikke jeg/ vi havde en au pair, så kunne jeg ikke have en karriere” hører jeg ofte. Størrelsen på folks pengepung er egentlig irrelevant, og i min optik udelukkende en misundelsesfaktor! For os, når vi inviterer au pairs og værtsfamilier ind i vores bureau, så handler det udelukkende om opførsel og respekt. Kan du respektere reglerne og have en gensidig interesse for modparten, og involvere dig i et andet menneske til at få en positiv oplevelse? Den sætning rammer begge parter… Gensidig respekt, god opførsel og åben og ærlig kommunikation. Bum, enkelt i og for sig. Det er aldrig i orden at udnytte en au pair! Det er heller aldrig i orden at skride fra sin værtsfamilie og smide nøglen i postkassen. Længere er den ikke. Vores job lægger i at klæde både familier og au pairs godt på til et succesfuldt ophold. De ved også at de altid må kontakte os. Og det gør de hvis der er spørgsmål.

Det betyder ikke, at der ikke er ting der kan gøres bedre. I en tid hvor familiepolitik er blevet moderne at tale om, og vi i knap 6 år, har italesat problematikken omkring et alt for højt og unfair danskundervisningsgebyr, må vi konstatere, at det stadig er en varm kartoffel på Christiansborg som ingen gider røre ved. Vi har foreslået en modernisering af au pairordningen, og den kulturelle udveksling, som vi stadig mener det er, og de fantastiske muligheder der er med ordningen.

Vi må sande, at så længe de primitive holdninger, negativitet og misinformation stadig er det der hersker på området, så er det svært at ændre noget. Vi fokuserer på de mange gode historier. De er her nemlig, men grundet retorikken ”Au pairs er for de rige” så er vi da ikke kommet en dyt længere, og det er ikke ligefrem dén der får værtsfamilierne til at stå frem stolt og fortælle at de har inviteret en fremmed ind i deres familie. For dem er ”Reservatet” blot endnu en bekræftelse på, at man ofte ikke fortæller i det offentlig rum, at man har en au pair. ”Ikke alle muslimer er terrorister, men alle terrorister er muslimer” øv for den…

Anerkendelse er en sjov størrelse i Danmark. Janteloven…. Der er nok at tage fat på, og der er nok at kæmpe for. Værdikamp, familiepolitik, ligestilling… Vi har erkendt, at vi ikke kan ændre au pairområdet alene. Vi mener stadig, at det er uprofessionelt af et Folketing, at man ikke er i stand til at tage de professionelle og åbensindede briller på, og skabe en moderniseret ordning, som giver værdi og mening for rigtig mange au pairs og familier. Vi mener faktisk, at det vil gøre en forskel på bundlinjen for Danmark!

Med Reservatet har vi endnu engang måtte sande, som vi ofte har sandet i medierne, at den dårlige historie sælger bedre end den gode. Negative clickbait overskrifter sælger. Så de positive historier skaber vi i aupairagent.dk selv!

Photo
Ikonbilledeudenlogo
Udviklet af attityde.dk