Familiepolitik og berøringsangst!

Man kan i dag på TV2 Nyhederne læse, at Familieordfører Trine Bramsen (S) fortæller, at der på Christiansborg i lang tid har været en berøringsangst fra politikerne omkring at blande sig i familielivet. Familierne har får et prædikat af at være klynkende, og denne sag vurderes at måtte være af privat karakter.

Vi har som bureau i flere år forsøgt at italesætte problematikken omkring det pres familierne generelt oplever, overfor politikerne. Med daginstitutioner der lukker tidligere og tidligere, forældre som bliver presset til det yderste jobmæssigt, politikere som har italesat, at ”der skal løbes stærkere derude”, og det faktum, at flere og flere går ned med stress. Så har vi et enormt problem. TV2 har i forgangene uge bragt resultatet af en undersøgelse, der vidner om, at flere og flere kvinder må vælge at gå på deltid, for at få hverdagen med børn til at hænge sammen. Et problem, som Dansk Industri mener, kan gå ud over vores udvikling og konkurrence evne på sigt, fordi vi arbejdsstyrken svækkes grundet fravær. 

Det har ellers i en længere periode været ”moderne” at tale Familiepolitik på Christiansborg. -Især i medierne….. Men der har ikke rigtig været nogle af partierne, som har gjort noget ved det endnu. Da der sidste gang var fokus på området, kontaktede jeg stort set alle partier, og forsøgte at sætte fokus på problemet, og forklare hvor stor en hjælp en au pair er for mange familier i hverdagen. Ikke nok med at de kan hjælpe til med børnepasning og husopgaver, så forklarede jeg politikerne, at det faktisk er vores vurdering, at de vil kunne gøre en forskel på ”Danmarks bundlinie” hvis der bliver kigget ind i en modernisering af ordningen. Hvis en au pair kan hente børn i institutionen tidligere, så er det måske ikke noget problem at denne lukker klokken 15. Eller måske kan der i disse sparetider skæres ned på antallet af pædagoger? Ligeledes hører vi fra mange af vores familier, at det ikke ville være muligt at begge forældre havde en karriere, hvis de ikke havde en au pair.  Hvem ville ikke gerne komme hjem til et hjem hvor børnene allerede er hjemme og aftensmaden forberedt? Hvem vil ikke gerne slippe for at tage trætte børn med i supermarkedet efter afhentning, og samtidig skal tage stilling til, hvad der skal på aftensbordet, når man kommer hjem?
Der er mange fordele i at have en au pair. Ikke nok med at man får hjælp i hverdagen, så er det en kulturel udveksling, der både udvikler alles sprogkundskaber, men også giver et gensidigt indblik i fremmede kultur. Der knyttes venskaber og oplevelser for livet.

Vi har som sagt selv kontaktet 80 % af de politiske partier, der er positivt stemt overfor au pair ordningen. Der var ud af disse 1 partier, som vendte tilbage, og inviterede os til at tale om en modernisering og familiepolitik generelt. Resten, -som ellers har mange vælgere blandt børnefamilierne, har stadig ikke set vigtigheden i at give børnefamilierne bedre betingelser, som denne ordning lægger op til. 

Vi er klar over at ordningen ikke er for alle. Men det er politikerne, som har påført familierne flere og flere udgifter og dermed gjort ordningen dyrere og dyrere. Derefter har man åbent sagt, at ”ordningen kun var for de rige”. Hvordan endte den der? Hvorfor skal familierne betale et helt urimeligt højt danskundervisningsgebyr på 20.000 når ex. Novo Nordisk og Maersk kan sende deres udenlandske medarbejdere, som kommer til Danmark, for 0,- kroner? Så kan der hurtigt i mange optik blive tale om en form for ”misundelses skat” for au pair familierne. Uanset hvad vi kalder den så er den skæv og unfair, og vi har i 5 år forsøgt at få den ændret.

Politikerne er generelt svære at få i tale, må vores erfaring være. Og vi har erfaret, at selvom vi er gået så langt og har leveret et færdigt forslag til en modernisering af ordningen, så lander den på et skrivebords hjørne og kommer ikke videre. Vi har også gentagende gange rakt ud til vores Integrationsminister, men svaret har hver gang været: ”Vi kommer ikke til at foretage ændringer af au pairordningen”. Sidste år udtalte Kaare Dybvad Bek desuden, at han håbede ordningen med tid udfasede sig selv. Så man kan ikke ligefrem sige, at det er et område han lægger meget fokus og tager alvorligt.

Og ligesom Trine Bramsen nu italesætter en berøringsangst overfor at blande sig i familiens hverdag, så oplever vi bestemt også en berøringsangst omkring au pairområdet. Er det en professionel tilgang at have med på job? Har man sat sig ordentligt ind i området og dets betydning ude i de danske familier? Eller vælger man at ”gå med de negative historier” som vi er klar over findes derude? Vi har flere gange tilbudt diverse medier at række ud til de familier og au pairs som har gode oplevelser. Det er nu engang 90% af vores placeringer, som er en succes. Noget vi naturligvis har statistikker på. Men det er aldrig så spændende at fortælle succeshistorier generelt, og det er i og for sig en sørgelig tilgang. Men den kan vi desværre ikke ændre på, men blot fokusere på vores egne succeshistorier, og endnu engang gøre hvad vi kan for at fortælle politikerne, at en del at løsningen måske ligger lige foran snuden på dem…. Hvis man vil!