En lang status på au pair ordningen, og en ny foreslået dyb tallerken...
Jeg har her i weekenden, endnu engang kunnet erfare i flere medier, at FOA foreslår en afvikling af au pairordningen. FOA´s belæg for afvikling er, at de oplever flere sager om misbrug.
Gennem nu snart ni år, har jeg placeret au pairs i blandt andet danske familier. Det er blevet til ganske mange placeringer, og flere familier som jeg placerer hos igen og igen. Familier, som er taknemmelige for ordningen, og au pairs, som er taknemmelige ikke mindst, for muligheden for at opleve Danmark og Europa, og for at være en del af en dansk familie. Heldigvis har jeg rigtig mange gode historier og succes fortællinger. Dem er der heldigvis stadig flest af (90% hvis jeg skal sætte et tal på). Men som i mange andre brancher, er der oftest flere der labber en dårlig og dramatisk historie i sig, end en god. Det har også været mit motiv for at lave min blog her på hjemmesiden. For at dele de gode historier primært, og mine erfaringer, oplevelser og holdninger til området.
Et fagforbund som FOA, som dagligt har medlemmer på arbejdsmarkedet, kan det undre mig involverer sig på au pairområdet? Jeg fastholder, at au pair ordningen er og bør forblive en kulturel udveksling. IKKE et job. Pia Heidi Nielsens (– Talsmand for au pairområdet for FOA) udtalelse til medierne i denne uge om, at en au pair passer jo bare børn og klarer husholdningsopgaver, og at dette ikke har noget med kulturel udveksling at gøre, undrer mig. Dermed stilles der spørgsmål til en global ordning, som fungerer rigtig godt og giver masser af unge mennesker i hele verden en oplevelse for livet, Inklusiv mig selv. Da jeg for 28 år siden selv var au pair, var det nøjagtigt samme udgangspunkt. Jeg hjalp familien med husholdningsopgaver, hentede børnene i skole, hjalp med lektier og passede dem. En familie, som jeg i øvrigt stadig har kontakt med i dag. Ikke nok med at det gav mig et livslangt venskab, så gav det mig også et indblik i en anden kultur og en kæmpe sprogudvikling.
Jeg har også selv været værtsfamilie for 4 au pairs, hvoraf jeg stadig har god kontakt til flere af dem. Piger, som i dag er glade og taknemmelige for deres ophold i Danmark, og som har været medvirkende til deres fremtid og videre rejse i livet. Ikke mindst har mine børn i en tidlig alder lært engelsk, og lært om en anden kultur, som de ellers ikke ville have haft kendskab til. De har desuden haft stor glæde af, at der var én hjemme, når de kom hjem fra skole, som de kunne tale med, og som kunne hjælpe med lektier osv. Så jeg har ”siddet på begge taburetter”, og befinder mig nu i midten, og hjælper familier og au pairs. Det har givet mig en masse erfaring og læring. Ikke mindst har jeg skabt et uvurderligt netværk.
Jeg er klar over, at FOA oftest kun håndterer de negative historier, og jeg forstår deres incitament til at hjælpe unge mennesker, som kan komme i klemme. Men jeg forholder mig stadig til at FOA er en faglig organisation for arbejdere. Altså en organisation, som normalt håndterer sager mellem en medarbejder og arbejdsgiver. Hvad er deres motiv for at involvere sig i au pairområdet, som IKKE er et job? Burde denne opgave ikke i stedet håndteres af en uvildig organisation, som ikke har en interesse i at hverve flere medlemmer til arbejdsmarkedet? Jeg kan godt se FOA´s interesse i at afskaffe au pairordningen, og i stedet opfinde en ny jobfunktion som Familiemedhjælper med i øvrigt nøjagtigt samme opgaver. En familiemedhjælper som skal have overenskomst, løn, og i øvrigt ikke skal bo hos familien. Jeg har svært ved at se, at selvom en såkaldt ikke europæisk familiemedhjælper ikke skal bo hos familien, og dermed får en klækkelig højere løn, så skal de betale en husleje et sted som jeg forestiller mig sagtens kan løbe op i 5.000 pr. måned. + det løse. Medmindre man begynder at stuve dem sammen i en to værelseslejlighed i køjesenge, som man hører om i andre lande. Er det det man vil?? Er den gennemtænkt? Vi taler om mennesker fra 3. lande, som i forvejen har svært ved at acceptere at de skal betale skat af deres lommepenge (altså max. 5-700 kr. pr. måned) selvom det giver ret til ex. Vores sundhedsvæsen. Så man foreslår altså fra FOA´s side at opfinde den dybe tallerken endnu engang, men med samme udgangspunkt. Det synes jeg ærlig talt er dømt til at gå galt. Vi har i dag en au pair ordning som sagtens kan fungere udfra det udgangspunkt. Den kan optimeres og gøres bedre. Men at starte helt forfra og bare ”proppe noget over i en anden kasse” som passer bedre ifht. FOA… Det forstår jeg ikke?
Jeg har foreslået vores politikere af flere omgange siden 2019 at ændre danskundervisningsgebyret. Siden det blev sat op fra ca. 5000 til svimlende knap 19.000 i dag, har jeg oplevet flere familier, som både har forsøgt at finde au pair, som vil skifte familie, da de derved ikke skal betale beløbet. Men jeg har også oplevet, at familier er kommet i klemme, da deres au pair har ønsket familieskift. Det har skabt en skævvridning og et unfair marked, som burde været lige for alle. Men det har også skabt ”au pairs marked” da familierne er forpligtet til at betale alle udgifter til en au pair ansøgning. Derfor har au pairs sjældent noget i klemme, og det kan hos nogle skabe en ligegyldig holdning, og mangel på respekt overfor værtsfamilierne og til familieskift. Hvis man ikke kan lide ”lugten i bageriet”, så skifter man bare familie, i stedet for at forsøge at løse de problemer, der måtte være. Jeg har derfor foreslået politikerne, at danskundervisningsgebyret ændres til en månedsbetaling eller halveres, og at alle familier som ansøger dermed ”spytter i kassen”. Det giver ikke mening, at familierne betaler så højt et danskundervisningsgebyr. Og så stiller man i øvrigt ikke krav til au pair om, at hun skal møde op og modtage undervisningen. Det er da at underminere den kulturelle udveksling. Det burde være obligatorisk at man lærer dansk, når man er au pair. Jeg har flere europæiske familier, som er bosiddende i Danmark, og ansat i større internationale virksomheder. De undrer sig over, at de som familier skal betale så højt et beløb, når de selv igennem deres ansættelse kan modtaget gratis danskundervisning. Giver det mening at medicinal, shipping og vindmølle industrien ikke bidrager økonomisk til, at deres medarbejdere lærer dansk?
Reglen om et naturligt livsforløb spænder også ben for mange med en au pair drøm. Kort sagt må du ikke have for meget joberfaring, eller have et karrierejob, hvis du vil være au pair i Danmark. I min optik er det diskriminerende at sortere nogle fra, som ellers alle andre områder lever op til reglerne. Vi er også det eneste land, som har den regel. For nogle år tilbage drøftede jeg den med nogle familier i Norge. Det var eksempelvis et lægepar, som havde en au pair, som var midt 20´erne, og som havde en uddannelse som sygeplejerske. Hun havde derfor en noget bredere forståelse for værtsfamiliens arbejdstider og job, og det gav en hel anden dynamik i familien. Det tror jeg også vi kunne opnå i Danmark, hvis denne regel blev afskaffet, og familierne fik mulighed for at få en au pair, som de måske havde mere tilfælles med.
Jeg mangler tal fra FOA! Hver gang jeg læser en artikel med udtalelser fra FOA omkring deres stigende antal henvendelser på au pairområdet. Hvor mange sager er der f.eks det decideret handler om når vi taler misbrug af au pair? Vi er da helt enige om, at såfremt der er nogen der udnytter en au pair, så skal det da stoppes! Det er jeg som bureau og menneske stor fortaler for. INGEN skal udnyttes. Har jeg en familie, som ikke behandler en au pair ordentligt, så er jeg ikke bleg for at anmelde, stoppe samarbejdet og hjælpe au pair videre, hvis det er muligt. I de snart 9 år jeg har haft aupairagent.dk har jeg haft en enkelt familie, som jeg ikke ønsker at placere au pair hos igen. Men en henvendelse til FOA kan vel også handle om generelle spørgsmål om ferie, kostpenge osv. Hvor mange henvendelser omhandler hvad? Pia Heidi Nielsen kommenterer desuden på, at SIRI netop nu har over 60 familier, som er karensregistreret. En karensregistrering behøver ikke nødvendigvis at omhandle misbrug af en au pair er vigtigt at understrege. En karensregistrering af en familie, kan også handle om at en familie, som er udtaget til stikprøvekontrol fra SIRI omkring dokumentation af at lommepengebeløbet er indsat korrekt på au pairs konto. Nogle familier har måske ikke været opmærksom på, at det fulde beløb skal indsættes på kontoen, men har måske fratrukket hvis de har lagt ud for noget eller lign. En sådan forseelse koster to års karens. I bund og grund omhandler den jo ikke en au pair der er misbrugt. Så hvad er hvad??
I det seneste år har jeg haft flere sager, hvor au pair har stillet spørgsmålstegn til de opgaver, hun må hjælpe til i familien med. Jeg har haft flere familier, hvor au pair fra den ene dag til den anden har forladt familien. Familier, som er blevet efterladt knuste over, at åbne deres private hjem for en fremmed, som respektløst har smækket med døren. De har ikke kunnet forstå, at et menneske, som de har involveret i deres familie, og som de har vist den tillid at overlade deres børn til, på så afstumpet vis, kan pakke deres ting, og forlade hjemmet uden nogen form for farvel. Det efterlader dem uforstående, og især børnene er præget af, at et menneske, som de holdt af, er væk på et øjeblik. Når den del af skuffelsen har lagt sig, så står det økonomiske spørgsmål tilbage. Hvor mange penge af de ca. 45.000 vi har betalt for hele denne proces får vi tilbage? Jeg må skuffe dem og sige ”næsten ingenting”. Flere har ikke råd til at starte forfra med en ny kandidat. Vi taler om travle familier, som har brug for en ekstra hånd i hverdagen. Så at tro at de familier her, vil komme til at betale en decideret løn til en familiemedhjælper i fremtiden, er utopi. Når au pair mister overblik, og ikke kan se det brede billede, og det hele handler om au pairs behov og krav, så er det at tingene ofte går galt. Når au pair siger ja tak til præmisser og opgaver hjemmefra, og kommer herop, og pludselig er vant til fra en familie, som vil alt det bedste, at disse ting pludselig bliver taget for givet. Når au pair derfra stiller større krav og ikke byder ind med noget, men kun tager fra bordet, så er det ofte det går galt. Så ligesom en au pair ikke skal udnyttes, så skal en familie bestemt heller ikke. Og dette handler ikke om kulturelle forskelle, men om generel opførsel.
Kan vi gøre det bedre? Ja vi kan. Der er ting, der kan forbedres ud fra den au pair ordning vi har i dag. Lad os bevare den ordning, som fungerer godt i så mange andre lade i verden og i Danmark. Det er stadig en kulturel udveksling! Ligesom da jeg selv var au pair, og for 8 år siden havde min sidste au pair.
Vi skal første og fremmest ændre danskundervisningsgebyret. Det skal være fair for alle, og alle skal bidrage, så ingen kører på frihjul og vi kommer væk fra den tendens, at man hapser hinandens au pair. Det var forudset af den flok, der var med til at lave rapporten på au pairområdet inden forhøjelsen af gebyret blev vedtaget tilbage i 2019. Det har skabt en uhomogent ”au pairs marked”, og efterladt familier med økonomiske tab. Danskundervisning skal være obligatorisk. Lad os igennem blandt andet vores danske sprog være ambassadører for, at lære au pairs ikke blot vores sprog, men også om vores kultur. Få dem gjort nysgerrige på vores land, vores historie og vores befolkning. Lad det være et mål, at når de rejser herfra, så er de ambassadører for Danmark. De kan måske få job hos en af vores internationale virksomheder med dansk ophav, fordi de kender kulturen, sproget og vores DNA.
En au pair skal have en økonomisk investering i processen. En investering ,som skal stå mål med at hun ofte kommer fra et 3. land. Det kan være få tusind kroner. Men noget som gør, at hun er mere engageret i processen, og også har ”noget på linien”, ligesom familien. Det kunne f.eks. være et krav, at hun selv skulle betale for visumdelen. Så hun også har en interesse og en investering i at blive au pair, og i at komme til den rette familie, og ikke bare omkostningsløst skifte til en anden familie.
I dag er især filippinske au pairs stærkt organiserede i visse området. Primært i de områder af Danmark, hvor der er flest au pairs. Vi hører om au pairs, som mødes og både taler både grimt og sammenligner deres værtsfamilier. Det er noget, vi som bureau gennem vores introduktionskurser og pre-departure kurser, tager stærk afstand fra. Vi forsøger at lære vores au pairs, at det ikke er okay at udlevere og sammenligne. Ikke to familier er ens. Hvad hvis familierne gjorde det med dem? Den organiserede retorik, der langsomt vinder frem, er jeg ikke i tvivl om er stærkt båret frem af eksempelvis FOA. Det skaber en dynamik, som ikke hører hjemme på au pairområdet. Det er ikke fordi man skal finde sig i alt, og det er ikke fordi man ikke skal kende sine rettigheder. Man skal også kende sine pligter og kende sin prioritering. Når man er au pair, så har man sagt ja tak til at være en del af en dansk familie, og deltage på lige vilkår i de opgaver der er i en familie. Et ophold som au pair er en succes, når man er sammen med familien udover ens daglige opgaver, og tænker på sin udenlandske familie på samme måde, som ens egen derhjemme. Et au pair ophold er en succes, når man ikke stiller spørgsmålstegn til, om man må samle en strømpe op fra gulvet, eller gøre husets dørhåndtag rene. Man behandler familien og gør det samme, som man ville gøre, hvis man var derhjemme. Det forsøger vi at lære vores au pairs, og så viser vi dem videoen af Antonella fra Sydamerika, som i år blev valgt som Året au pair i den internationale au pair organisation IAPA. Hun er et fantastisk billede på, hvordan au pairordningen er en succes, og på hvordan det med den rigtige indstilling, burde og kunne være.
At det ikke kan være sådan hver gang, det er desværre en realitet. Der vil uheldigvis altid være brodne kar, som i så mange andre brancher. Det skal stoppes. Men som er tilfældet i Norge, så er det nogle få familier, som ødelægger det for andre. I Danmark er det også nogle få, som ødelægger det for andre. Men det er altså både familier og au pairs. Der er ikke nogen, som har noget at lade hinanden høre. Jeg sidder på midterste taburet, og får historier fra begge lejre. Så hvordan skaber vi en ordning, hvor når erkendelsen af, at det ikke var det rette match, skilles på en ordentlig og respektfuld måde, hvor man ikke efterlader familierne heller med en økonomisk regning.
I de år jeg har haft au pair bureau, er udgifterne for familierne steget markant. Det har efterladt mange familier, som gerne vil åbne sit hjem for en udlænding på perronen. De kan ganske enkelt ikke være med økonomisk. Dette tal vil blive endnu højere hvis FOA´s forslag virkeliggøres. Det giver jo ingen mening at påføre en familie yderligere udgifter. Familier, som i forvejen er pressede i hverdagen af job, og som i bund og grund gerne vil have muligheden for både at have en karriere, og en familie. Hvorfor skal det være enten eller? Familier, som måske prioriterer, at børnene kan hentes tidligere fra institution, som reelt set tager pres fra pædagogerne! Familier, som faktisk giver en del tilbage til statskassen. Det er ikke kun rige familier, som har au pair. Det er en fordom uden indhold. Men det er klart, at jo flere udgifter man påfører familierne, jo flere sorterer man fra i bunden, som egentlig gerne vil, men som økonomisk ikke kan. For mange er det desuden en prioritet. Jeg har enlige forsørgere, som enten er skilt, eller som har mistet en ægtefælle til sygdom, trafikulykke eller pludselig død. For dem er det bydende nødvendigt, at have en au pair, specielt hvis ikke bedsteforældrene er i nærheden, eller lever deres egne liv.
For mange år siden, var det meget aktuelt at have en ung pige i huset. De historier hører jeg ofte. Historierne er oftest positive, og mange fortæller med glæde om deres oplevelser. Henad vejen blev denne ordning overtaget af au pairordningen. I takt med at verden blev større, så kom interessen for at blive au pair i udlandet, både for de som gerne vil være au pair i Danmark, men også de danske au pairs, som gerne vil til udlandet. Det handler jo om en au pair ordning, som går begge veje, og ikke kun om au pairs som kommer ind i landet. -En ting de vist i øvrigt har glemt i Norge, og som jeg er spændt på hvordan kommer til at se ud i fremtiden. Det er jo dobbeltmoralsk at lukke en ordning ned for udenlandske au pairs, som kommer til Norge. Hvor man synes det er ”vestkantsslaveri” og dårligt betalt, (i øvrigt en af verdens højeste lommepenge satser sammen med Danmark!) og synd for au pair. Samtidig står man i lufthavnen og klapper, og sender sine egne unge mennesker ud i verden som au pair, på lavere lommepenge sats og flere timers hjælp om dagen. Men det vidner om, at de unge mennesker der tager afsted, de ved, at det er lommepengesatsen som er det afgørende. Det handler om at få en oplevelse, og bo et trygt sted hos en lokal familie, på en anden måde end at rejse på egen hånd med rygsæk. Det handler om en ”bytte bytte købmand” aftale, at hvis jeg må bo hos dig og få lidt lommepenge, mad og mit eget værelse, så hjælper jeg dig med nogle opgaver i hverdagen. Samtidig får jeg en tryg base, som jeg kan rejse ud fra, og opleve og lære noget om jeres kultur. Når de rejser med os, så får de samtidig en tryghed i at rejse med et bureau. Der er også et bureau i den anden ende, som hjælper, hvis der opstår spørgsmål eller lign. De dansk unge mennesker vil rigtig gerne rejse, det vidner det rekordstore antal unge mennesker, som i år tager et sabbatår om. Unge mennesker, som har mod på livet og vil opleve verden. Det vil vores au pair kandidater, som gerne vil til Danmark også. Det er et stort incitament for deres beslutning og altså ikke kun ud fra et økonomisk perspektiv. De kandidater, som kun vil til Danmark for at være sammen med andre au pairs fra samme land og mødes i eksempelvis samme kirke når de har fri, dem forsøger vi at tage en god snak med. For os er det ikke kulturel udveksling., og vi er derfor nysgerrige på deres incitament til at blive au pair. Er udgangspunktet ikke en kulturel udveksling og interessen for at opleve Danmark og Europa, så skal de ikke ansøge gennem os.
Vi skal have en bredere forståelse af au pairordningen, optimere den, og på alle måder bevare den. Få læring med fra alle sider og forbedre. Hvorfor er det altid sort/ hvid, enten eller? Vi har et forsvar og et sundhedssystem som halter gavldigt, men det lukker man ikke bare ned. Jeg forstår og tolker FOA´s interesse i at lukke ordningen. Jeg har en generel interesse i at bevare ordningen, fordi langs størstedelen af de familier og au pairs, som jeg er så heldig at have, oplever en masse gode ting ved ordningen. Hvorfor altid kun fremme det negative, for der er masser af positivt. Jeg sender desuden mange unge mennesker afsted, som kommer hjem til Danmark (-ligesom jeg selv) med en større og bredere forståelse og modenhed. Det må vi ikke stoppe med, og der er bestemt ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til, med udgangspunkt i noget som fungerer godt.
Gå tilbage