Tag ud og rejs og bliv en del af en familie i et fremmed land.
Rejs til udlandet som au pair. Vi kan hjælpe dig til flere forskellige destinationer som au pair. Er du til Frankrig, Italien, Spanien eller vil længere væk til Australien, USA eller Australien.
DU BESTEMMER
Hvor end du har lyst til at blive au pair, så kan vi hjælpe dig med at opfylde din au pair drøm, og vi hjælper dig hele vejen. Vi samarbejder med en masse fantastiske kollegaer globalt som gør ALT, sammen med os for at finde din udenlandske familie i netop det land du ønsker.
I Australien har du også mulighed for at være Demi- pair. Som demi pair er du familiens ekstra hånd i de timer hvor der er travlt. Ved morgenmaden, aftensmad og sengetid for eksempel. Samtidig har du mulighed for at studere fuld tid, og hjælper derudover familien i 15 timer om ugen. Du bor hos familien som en del af den kulturelle udveksling.
Nogle af vores destinationer er:
USA, Canada, Kina, Australien, Sverige, Norge, Italien, Spanien, Frankrig, Irland, Luxembourg og Schweiz.
Har du en drøm om en anden destination, er du altid velkommen til at høre os, om muligheden for at opfylde din au pair drøm der. Vi opsøger opsøger gerne nye samarbejdspartnere der, hvor du gerne vil hen.
Som au pair bor du hos en lokal værtsfamilie i en forud aftalt periode, og som selve navnet antyder, så indgår du i familien ”på lige fod med” resten af familien. Som au pair hjælper man til hos sin værtsfamilie med at passe børn, og har lidt huslige pligter (regler og timeantal varierer i de forskellige lande, og er bl.a. med til at bestemme, hvilke arbejdsopgaver man må udføre og hvor mange timer man må arbejde dagligt). Man modtager lommepenge samt fri kost og logi. Samtidig har du på fridage og i ferier mulighed for at udforske andre dele af landet, end den del du selv bor i. Det er en unik mulighed for både at blive god til sproget, få venskaber og oplevelser for livet, og ikke mindst udvide din horisont. Du lærer at stå på egne ben, og får en masse gode oplevelser med hjem i rygsækken.
Når du rejser ud som au pair med aupairagent.dk kan du være sikker på, at vi har dit ve og vel og dine interesser for øje. Vi forbereder dig på bedste vis til dit au pair ophold, og du kan altid kontakte os hvis du har spørgsmål eller lignende. Vi er her for at hjælpe dig, og vi hjælper dig hele vejen. Dét at vi samarbejder med andre au pair bureauer globalt, som tager sig af familien på den anden side af bordet, er din garanti for, at du havner i en god værtsfamilie med ordnede forhold.
Prisen for at ansøge som au pair i udlandet varierer, alt efter hvor du gerne vil hen.
Au pair i EU:
1500,- DKR. ved ansøgningsstart/ 1500,- DKR ved match.
Au pair udenfor EU (undtagen USA):
1500*,- DKR. ved ansøgningsstart/ 1500,- DKR ved match
*Australien kan der være et ekstra fee alt efter hvilket bureau du placeres hos.
De fleste familier idag vil gerne have en au pair i et helt skoleår. Så hvis du er interesseret i et 9- 12 måneders ophold som au pair i udlandet, så kontakt os allerede i dag for at høre mere. Ansøg her
Det er super vigtigt at du gør dig nogle tanker om, hvad det indebærer at blive au pair. Kan du rejse væk fra familie og venner for en længere periode? Kan du integrere dig i en familie i en anden kultur? Er du nysgerrig på andre kulturerer?
Derudover er der mange dokumenter der skal udfyldes. Det kræver seriøsitet, indsats og indlevelse. Så hvis du ikke vil bruge den tid og energi på det, som det kræver at blive au pair i udlandet, så skal du ikke gå igang med processen. Når vi modtager din ansøgning sender vi en faktura på ansøgningsgebyret for igangsættelse. Vi guider dig hele vejen og hjælper dig til det bedste match og står bag dig på hele din rejse. Men det kan ikke gøres halvhjertet.
Når du har udfyldt ansøgningen, skal du herefter sende os følgende:
1. Dear family brev, hvor du introducerer dig for en familie og gerne med billeder.
2. Referencer fra arbejdsgiver eller anden relevant erfaring med børn eller unge mennesker, oversat til engelsk.
3. Ren straffeattest på engelsk (kan rekvireres på Borger.dk)
4. Helbredsattest (skabelon sendes på mail til dig fra bureauet)
5. Coronapas
BEMÆRK!! ENGLAND/UK LIGE NU ER LUKKET GRUNDET BREXIT. Vi forventer at åbne op for ansøgninger igen, så snart der er en løsning.
Au pair i USA:
Vær opmærksom på, at et au pair ophold i USA er min. 12 måneder (og kan forlænges med yderligere et år)
2.500,- DKR ved ansøgningsstart/ 2.500,- DKR efter Ambassadebesøg
Ekstra omk.: Visa & SEVIS fee.
Se mere om kravene her:
- Au pairs som ønsker at komme til en familie med spædbørn skal have min. 200 timers erfaring i at passe børn under 2 år, inden ankomst til USA for at være kvalificerede. Au pairs får ikke lov at passe børn, der er under 3 måneder gamle.
- Au pairs der ikke er kvalificerede til, eller ikke er interesserede i at passe børn under 2 år, skal have min. 6 måneders eller 200 timers erfaring i at passe børn over 2 år, for at kvalificere sig til programmet. Erfaringen kan være babysitting, arbejde på en skole, børnehave, tidligere au pair erfaring eller lign. Alle erfaringer skal dokumenteres ved ansøgning ved 2 referencer. Desuden skal du vedhæfte en anbefaling fra en som kender dig godt, og kan fortælle hvordan du er som person.
- Du skal ligeledes have gode engelsk kundskaber (min. B1 niveau)
- Kørekort til personbil
- Du skal kunne være au pair i USA for en periode på minimum 12 måneder.
Vi skal bede om referencer og anbefalinger fra de familier eller arbejdsgivere du har haft. Referencerne kan ikke være fra familiemedlemmer, og skal indeholde en liste med alder, antal børn du har passet samt år/ dato og hvilke specifikke opgaver du har haft.
Hvad betaler værtsfamilien:
Det kan variere lidt ud fra hvilket land du vælger, men som udgangspunkt betaler værtsfamilien i USA følgende:
- Flybillet (til New York- USA) -første destination New Haven, CT herefter videre med indenrigsfly til familien
- Introduktions kursus / oplæring hos Au pair bureau i New Haven, CT.
- Forsikring (USA)
- Lommepenge (satsen varierer alt efter destination og program)
- Kost og logi
Du kan ansøge om at blive au pair i USA lige her
I Europa betaler au pair som regler både flybillet og forsikring.
Mathilde på 19 år tog afsted som au pair, og fortæller her:
"Jeg har været au pair i Barcelona, og rejste med Aupairagent.dk :) -det gik stærkt med at finde en god familie. Igennem hele forløbet havde jeg Karina på sidelinjen, og jeg var ikke i tvivl om, at hun ”passede” på mig.
Jeg havde nogle gode oplevelser i Barcelona, og elskede at bo i et andet land og opleve deres kultur. Jeg fandt nogle grupper på Facebook for au pairs i Barcelona, så det var også nemt at komme i kontakt med andre, og få skabt gode venskaber med folk fra hele verden.
Min oplevelse ved familien var ok, jeg lærte meget om mig selv og de forskelligheder der i vores samfund. Og at livet ikke altid kan være en dans på roser ;-) -men når det var svært kunne jeg nemt komme i kontakt med Karina.
Jeg vil gerne anbefale andre at rejse med Aupairagent.dk og jeg håber, at I får lige så fed en oplevelse ude i verden som jeg.
-Mathilde Markmann.